Men hvis man skal finde på kostumer er det måske tid til at gå i gang med at tænke. Nok det jeg selv har brugt mest tid på førhen.
Da børnene var små, sad jeg altid den sidste nat før de skulle bruge deres kostume og gjorde alt, hvad jeg kunne, for at det skulle være færdigt om morgenen. Det lykkedes altid, men jeg husker også, at jeg bagefter brugte nogle timer på at sove dagen efter.
Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan med mig, men de bedste idéer kommer altså altid i sidste øjeblik.
Patrick 4 år som klovn.
Det tog nu ikke hele natten at lave. Men den sidste idé om at bruge hans egne støvler i hans fars kondisko - de passede lige i - kom først om morgenen, lige inden han skulle afsted for at slå katten af tønden.
Kostumet vandt som bedste udklædning i gården det år . Mest på grund af skoene. Det så virkelig sjovt ud, når han gik.
Patrick 5 år som trold. Kostumet er syet af noget hørlærred, jeg havde liggende og masken er lavet af papir med noget restegarn som hår. Også dette kostume vandt som bedste udklædning i gården, vi boede i.
Patrick 6 år som løve. Dette kostume er syet af et gammelt gardin, og masken er ligesom året før lavet af papir med restegarn som hår.
For tredie år i træk vandt han som bedst udklædte.
Året efter var han Batman som alle andre ville være. Mest fordi jeg ikke ville lave noget, der kunne gå hen og vinde igen.....
Patrick 7 eller 8 år som Anders And. Jeg kan ikke huske, hvordan det gik med dette kostume, men husker, at det var sjovt at lave.
Udover disse kostumer, kan jeg huske, at Patrick var Mickey Mouse, men billederne af det er så mørke, at jeg ikke vil lægge dem på her.
Én gang mere vandt Patrick dog i sin udklædningskarriere. Det var da en grønthandler i Hedehusene indbød til, at man kom udklædt i forbindelse med en sommerfest, tror jeg det var. Da vandt Patrick som æbleskrog fremstillet af papir med sin arm ud gennem siden beklædt som orm, og jeg blev selv nummer to som gulerod, ligeledes fremstillet i papir. Desværre har jeg ikke billeder af disse kostumer.
Flere år efter begyndte Sophie så at skulle klædes ud. Super, super, super. Så kunne jeg igen sidde og lege natten før fastelavn. Mere om hendes kostumer senere.




Charmerende med sådan en omgang billeder. Jeg har altid holdt så meget af den måde, som børn går op i fastelavn, også den glæde de har ved et festligt/sjovt kostume.
SvarSletDine billeder bringer gode minder :)
Hej Sebastian. Kan ikke lige finde en mailadr eller noget at skrive til, så nu skriver jeg her og håber, at du måske ser det:
SvarSletTusind tak for din kommentar. Også jeg synes, at det er supersjovt med kostumer. Sjovt at få lov at gemme sig lidt... Og sjovt at lave dem. Elskede det også som barn:-)
Wasir atau ambeien adalah penyakit yang terjadi pada bagian anus, jenis wasir atau ambeien sendiri ada dua yaitu wasir atau ambeien dalam dan wasir atau ambeien luar. Dalam penangananya sendiri wasir atau ambeien dapat disembuhkan dengan dua jalan yaitu pengobatan medis dan pengobatan non medis atau pengobatan alternatif. Pengobatan alternatif disini salah satu pilihanya adalah dengan menggunakan tanaman herbal atau dengan ramuan tradisional. Ambeclear dan Salep Salwa adalah hasil pengolahan tanaman herbal daun ungu, kunyit putih, dan mahkota dewa yang telah terbukti ampuh mengatasi wasir atau ambeien baik wasirstadiumsatu
SvarSlet